- Du er her:
-
Forside
»
-
Viden om
»
- Hvorfor "Hvad nu mor og far?"
Hvorfor "Hvad nu mor og far?"
Kort sagt fordi:"Forældre har afgørende betydning for deres
børns udvikling"
Vi tror på, at alle forældre vil deres børn det bedste. Men
forældre har forskelligt udgangspunkt i forhold til at støtte deres
børns udvikling. Nogle har haft gode rollemodeller i egne forældre,
- andre har ikke... Nogle har taget en uddannelse (pædagog, lærer
osv.), som giver dem et forspring i forhold til at støtte deres
barn... andre har en uddannelse, hvor de - helt naturligt - ikke
har erhvervet sig viden om børns udvikling...
Men er det ikke det mest naturlige at være forældre? -
handler det ikke bare om, at følge sin
intuition?
"Hvad nu mor og far?" handler ikke om opdragelse, soverytmer,
konflikter osv. Vi er sikre på, at de fleste forældre intuitivt
ved, hvad der er bedst for deres barn.
Vi ved fra forskning at forældre gerne vil og kan støtte deres
barns udvikling. Med "Hvad nu mor og far?" vil vi gerne give
forældre adgang til viden om børns udvikling, så de kan tage aktiv
del i deres børns udvikling. Vi vil give forældrene viden om,
hvorfor det er så vigtigt at investere tid i sit barn.
Men udvikler de fleste børn sig ikke som de skal, sådan helt
naturligt? De fleste børn lærer da at snakke og
gå...
Jo, - men lad os kigge på det, på en anden måde. Hvis vi planter et
frø i noget jord, vander det ind i mellem og sørger for at det får
sollys på daglig basis, så vil det gro efter bedste evne. Men hvis
vi vander lidt oftere, gøder jorden og sætter en pind i planten den
kan vokse op ad, så er der en chance for at planten bliver højere
og stærkere. Det er egentlig det, der er "Hvad nu mor og far's"
ambition: at give forældre viden om deres barns udvikling, hvordan
de støtter den udvikling og hvorfor det er så vigtigt.
Men betyder det så, at man skal pace mit barn?
Nej, på ingen måde. Forældre skal bare skabe muligheder for at
deres børn kan udvikle sig, lære og gøre sig erfaringer med verden
i tæt samspil med forældrene. Det forældre gør i hverdagen med
deres børn, gør en kæmpe forskel for børnenes udvikling på lang
sigt.